EDR Logo

EDR Logo


HF Fieldday 2002


Dette års fieldday blev afholdt parkeringspladsen ved Føns vig. Vejret var pragtfuldt, og stemningen i top. Men ingen Fieldday uden små (eller store) uheld, og dette år var ingen undtagelse idet OZ3ACZ bøvlede med at få blæseren i sin IC-735 til at køre, samt OZ1GDR fik myrdet sin strømforsyning.

Vi klarede dog alle problemerne så vi var i luften "right on time" Udbredelsesforholdene fra pladsen var ganske fine, så mon ikke vi vender tilbage til denne QTH en anden gang?
Tilslutningen fra medlemmerne var til at overskue, men vi blev da nok til at køre både 20 & 80 meter.
Operatørerne på 20 meter vognen: OZ3ACZ, OZ7P
Operatørerne på 80 meter vognen: OZ1JHN, OZ1GDR
 

Dertil kommer stor hjælp fra OZ2JA og familie, samt OZ7QU, OZ1SER samt OZ5CW der stillede master til vores rådighed. Alle licenserede på pladsen nåede  ind bag mikrofonerne, så vi er alle blevet luftet på HF denne skønne weekend.

På 80 meter var antennen det sædvanlige "setup" fra OZ1GDR/OZ1JHN, nemlig 2 x sloopet dipol med fødepunktet i 18 meters højde. Vi har igennem de sidste 21 år prøvet en hel del antenner til dette bånd, og er nået til den konklusion at bøvlet med at vikle flere tdr. land ind i kobbertråd ikke står mål med den beskedne gevinst man opnår. 20 meter crewet havde lånt en HY-GAIN TH3JR som blev placeret i 18 meters højde. OZ7P medbragte en rotor, så "armstrong" modellen fra sidste år (OZ6TW) kunne blive hjemme.

 Vi lånte os til to af etatens mandskabsvogne, en til hvert bånd, køkken og sovevogn var OZ2JA´s campingvogn med fortelt. Så sove og køkkenforhold var var absolut i særklasse, ligeså den dejlige sammenkogte ret OZ7QU´s XYL havde tilberedt for os. Generatoren var i år en OZ3ACZ leverance. 12 kW diesel påmonteret en trailer.
-pragtfuld maskineri, den støjer ikke mere end et køleskab !

 

 


Alt i alt en rigtig vellykket Fieldday
Tak til alle som gjorde det muligt, håber i er lige så hjælpsomme næste år.

OZ1GDR / OZ7P (fotograf)


Se loggen
Se resultatet
Mandskabet


Tilbage


Tilbage til OZ5VF forside

 
Opdateret 11. oktober 2002