|
|
VHF Fieldday 2002
I dagene op til fieldday havde vi et lidt fugtigt vejr her på Fyn, dette resulterede i at vi havde en service vogn der skred ud på den glatte jordvej på vej op på QTH, det kostede et par timer, også med lokale venners hjælp at få materiellet på plads.
Men herefter gik opsætningen fint - lige indtil at det blev opdaget at vi stod og manglede et omsætterstik, så vi kunne få kabel på 432 MHz antennen. Nå, så måtte vi undvære. Senere da vi oplevede at der var stor QRM på 144 MHz, enedes vi om at prøve at montere 432 MHz som det nu bedst måtte kunne lade sig gøre, da pointene så måtte forsøges hentet et andet sted. Det blev til en "armstrong" opsætning i 2 m.Agl. Alligevel blev det til 17 QSO´er til både; PA, OZ, G, OK og DL med en ODX på 740 Km.
Vores store frygt var ellers hvorledes det ville gå på 50 MHz, da vi havde hørt at OZ1ALS ville komme i gang her med et 1 Kw. - det er nemlig vores erfaring at OZ1ALS fylder meget på båndet - og det gjorde de også i år, på 144 MHz. Men en behagelig overraskelse var at deres signal på 50 MHz var rent og meget smalt. Kompliment til den pågældende linear bygger ! og operatøren for at styre ALC´en - tak. Det er rart at opleve nogle operatører er det særlige ansvar over for andre stationer på båndet bevist, som det er at køre QRO.
Vi havde ellers sikret os OZ7QU´s deltagelse i håb om han også i år ville få EA i 144 MHz loggen som sidste år, men det lod til at Kurt ikke havde taget sine QSO vitaminer i år, da det "kun" blev til F. Vi håber at OZ7QU vender tilbage i storform næste år ;-)
En af arrangementets bedre oplevelser var nok maden - som altid. OZ9CQ kokkererede, farmer steaks - når vi nu var på landet, bagte brød og lavede timian kartofler, på den medbragte grill.
Det var også rart at selv om vi lå langt fra offentlig vej, at der var medamatører der kunne finde os - tak for besøget til, OZ1KYM Henning, OZ1LWM John & OZ4NL Henning.
Tilbage til OZ5VF forside
Opdateret 23 februar 2003